Godt nytår

Det har været et helt vildt 2017 for mig og min familie. Både på godt og ondt.

Nogen af de ting som står klart i min hukommelse, var da vi havde brand i september. Den har sat sine spor i vores lille familie.  Læs indlægget her.

Men vi har prøvet at vende det til noget positivt. Hvor fedt er det ikke lige at shoppe nyt. Tror jeg flere kender til. Og vi har alsluttet næsten alt med forsikringen. Vi har haft byggemøde, så nu venter vi bare på byggetilladelsen fra kommunen. Det nye værksted blive helt fantastisk, og jeg er tryg ved håndværkerne som skal bygge.

Nye venner er kommet til- og det er vi ikke spor kede af. Vi glæder os til 2018, hvor vi skal være med til deres store dag. Hvor de skal sige ja til hinanden.

I maj havde vi Jacobs ( min bonussøn) konfirmation- som gik fantastisk godt. Til maj 2018 er det Trines tur ( min bonusdatter)

Vi har fået rejst en del i 2017. Det har været 3 x til Italien og Tenerife bla. her i december. Vi har været på kærestetur til Neumunster, og i designeroutletten som i den grad kan anbefales. Læs indlægget her

Vi har været ind og ud af børneafdelingen på Næstved sygehus i 2017. Villads har været meget syg, og haft flere lungebetændelser bla. Så sej en knægt som er kommet igennem alt dette, med mange blodprøver osv.

Der har også været så mange gode ting i dette år, og jeg kan se at 2018 starter godt for vores familie. Jacob bliver 15 år i januar, og glæder sig til han må køre på sin konfirmationsgave- en scooter.

Jeg har også lidt i ærmet… men det får i en anden dag.

Tak til jer som læser med, og giver en kommentar her, eller på de sociale medier. Det betyder mere end i aner.

Glæder mig til et 2018 sammen med jer- og jeg lover jer, at der kommer en masse på bloggen.

Ikke mindst vores tur til Tenerife, da flere har skrevet til mig, om jeg ikke ville lave et indlæg. Så det gør jeg selvfølgelig.

Godt nytår, og pas på jer selv og hinanden.

Heidi

Skriv et svar